Værkstedets grundlægger er Malthe, der i 2010 byggede og solgte sine første fuglehuse i sin vejbod ved familiens hus på Orø.
Malthe kaldte sit værksted 'Det Lille Orø-værksted' og var som 9-årig sandsynligvis Orøs yngste iværksætter. Fuglehusene blev hurtigt populære og Malthe begyndte at sælge sine huse på markeder og via lokale gårdbutikker.
I 2014 etablerede Malthe værkstedet som familievirksomhed sammen med sin far, mor og lillebror. Det Lille Orø-værksted blev her en del af Bache Design. I de efterfølgende år blev sortimentet af haveprodukter udvidet, og senest er flere interiørprodukter og møbler kommet til.
I dag har vi vores værksted i Fredensborg, og er kommet meget længere end vi nogensinde troede var muligt. Men vores mission, nemlig at levere lokalt produceret høj kvalitet træprodukter til hus og have, har ikke ændret sig. Vi er stadig den samme familie med det samme mål, og vi glæder os til at fortsætte eventyret.